Børn og voksne

behandlinger

Børn & voksne

For dig eller dit barn:
”Min vision er, at vi sammen starter en rejse, hvor jeg viser, hvad der kunne være vejen frem med lige netop det, du eller dit barn har brug for. Vi arbejder sammen for at nå derhen, hvor vi i fællesskab opnår det, der gør, at du eller dit barn bliver til det hele menneske, der kom, der kan, der vil og tør skinne og vise omverdenen, familien og vennerne, at du eller dit barn folder sig ud til den smukke blomst eller til den smukke sommerfugl du eller dit barn er”

BDC_0897-1
BDC_0898-1

BIODYNAMISK KRANIO – SAKRAL TERAPI (BKST)

BKST arbejder i resonans og går derfor dybere ind i kroppen, samt tillader kroppens egne iboende selvhelbredende kræfter at virke. Tilgangen er holistisk, der integrerer det fysiske med bevidstheden og energien. Ved en behandling hvor jeg er terapeuten, er det meget vigtigt, at jeg går helt ind i mig selv og bruger tid på at lytte til klientens krop og følger klientens krops egne selvhelbredende og selvregulerende kræfter. Det er en radikal anderledes måde at behandle på, men til gengæld er det en meget mere blid behandlingstilgang.

Du kan læse mere om BKST på dette link

Artiklen kommer fra instituttet, hvor jeg startede min BKST uddannelse, og det er virkelig godt læsestof, hvor BKST bliver forklaret i dybden.

Behandlingstiden er ca. 50-60 minutter.

THERAPEUTIC TOUCH HEALING/Spirituel Healing (TT-HEALING)

Healing betyder at hele, men en TT-Terapeut giver ingen garantier eller løfter om resultater/mirakuløse helbredelser. Det markante ved TT- Healingsteknikken er ikke beviselige helbredelser, men at TT-Healingen kan gøre en (stor) forskel.

Spirituelle healere betragter kroppen som en kompleks energetisk helhed, hvor kroppen, sindet og følelserne udgør et dynamisk lagdelt energifelt. I lagdelingen af auraen skelner man mellem æteriske, astrale, mentale og åndelige energifelter.

Grundtanken i Spirituel Healing er, at der strømmer en livskraft gennem alle levende væsner, og at denne livsstrøm kan være blevet afbrudt eller hindret ved psykisk sygdom, smerte, chok eller andre skader. Helbredelse opfattes som en genetablering af samklangen mellem krop, ånd og sind. Effekt af TT-healing:

  • Fremmer afslapning og afspændthed og dermed mindskes stress og indre uro.
  • Reducerer eller eliminerer fysisk og psykisk smerte.
  • Fremmer helbredelse fysisk eller psykisk ved at stimulere de regenererende kræfter.
    – og helt sikkert meget mere.

Behandlingstiden er ca. 50-60 min.
Evt. lidt længere varighed, når det er første gang

BDC_0922-1
BDC_0920-1

Energimassage

Energimassage bruges til at løsne op for fysiske og psykiske blokeringer. Det er en meget blid men effektiv massage, som tilfører krop, sind og sjæl fornyet energi.

Denne massage kan varmt anbefales at bruge mellem hver DORN – Terapibehandling.

Behandlingstiden er ca. 50 – 60 minutter.

Energimassage kan med fordel kombineres med enten TT-Healing eller Biodynamisk KST, hvor jeg starter med at give massagen og afslutter med én af de to andre behandlingsformer.

Behandlingstiden er derved ca. 2 x 50-60 minutter –  altså en dobbelttid.

DORN-METODEN

Hvis du som jeg frygter kiropraktorbesøg på grund af de ”forfærdelige” knæk, kunne det være, at DORN er noget for dig. DORN kan godt sammenlignes lidt med kiropraktik – blot uden knæk. Jeg har med DORN oplevet noget helt andet, og derfor har jeg valgt at lære og bruge metoden som behandler.

DORN bruges til at mobilisere bl.a. nakke, ryg og bækken.

Dieter Dorn har for mere end 30 år siden udviklet DORN i Sydtyskland, og siden er metoden blevet kendt i Europa, Nord-og Sydamerika, Australien og New Zealand.

Hvordan bruger jeg DORN på mine klienter? 

Det er en blid ledmobiliseringsteknik. En teknik som foregår i dynamiske bevægelser og samarbejder med klientens krop om at frembringe en korrektion i de forskellige led uden nogen pludselige ryk eller tryk.

DORN-metodens enkelte teknikker går ud på at få kroppen rettet op og eventuelt rette uens benlængde. Forskellig benlængde ses ofte i forbindelse med en dysfunktion i fx bækken- eller lændeområdet. Bækkenets led korrigeres og herefter hvert enkelt led i rygsøjle og nakke.  

Ved forkert og asymmetrisk brug af kroppen opstår disse typiske ledforskydninger. De kommer ofte ved siddende stillinger, her kan hofteleddene enten forskydes nedad og bagud, da ledkapslen er ret svag. En anden årsag til ledforskydninger er, hvis man står og ”hænger” på det ene ben, dermed udsætter du dine ledflader for asymmetriske tryk og træk.

Der er flere steder på kroppen, hvor der kan komme ledforskydninger. Vi har overekstremiteternes og underekstremiteternes led, kravebensled og kæbeled. Disse led kan også rettes op med DORN, så leddene igen kan komme i ligevægt med hinanden.

Når jeg ved hjælp af DORN-teknikken har fået rettet disse led op, vil det medføre, at muskler, ledbånd og sener, der udspringer og hæfter rundt om leddene, vil få betydeligere optimale betingelser, end de havde før. For slet ikke at tale om diskusskiven med den bløde kerne. Dennes trykbetingelser vil så absolut blive optimeret – ja, DORN vil være med til at forebygge både protrusioner og prolapser.

Andre steder hvor man ser, at der kan ske ændringer, er ved mobilisering af centralnervesystemet. Her kommer der en afbalancering, og det ses også ved muskeltonus samt ved cirkulation af både blod og lymfe. Vores indre organer, som har direkte forbindelse til nervetrådene fra rygsøjlen, har DORN også en positiv indvirkning på. 

Efter første behandling kan der komme det, der hedder ”førstegangsforværring”. Det kan komme til udtryk i form af en psykisk reaktion, da kroppen husker gamle traumer. Kroppen bliver hermed reaktiveret og dermed forløst.

DORN korrigerer fejlstillinger i kroppens mange led, så årsagen til den smerte, der føles i kroppen, ophæves. DORN–metoden viser sig derfor yderst relevant og effektiv.

Hvor ofte skal man så have DORN behandlinger første gang?    

Jeg anbefaler gerne 2 – 5 behandlinger alt afhængigt af, hvad klienten kommer med, og typisk med 8 – 10 dage mellem hver behandling. Jeg vil helt klart anbefale energimassage imellem DORN-behandlingerne for at få det mest optimale forløb.

Klienten kan være ”lidt” øm, men dette er helt normalt. Det er en del af den proces, kroppen går igennem mod helbredelse. Drik gerne rigeligt/ekstra vand. 1-2 døgn efter bør man ikke løfte på tunge ting og ej heller dyrke fysisk hård træning – træning bør minimeres så meget som muligt.

Når du har været igennem et DORN – forløb, kan en enkelt opfølgning være nok i tilfælde af, at du synes kroppen igen begynder at ”bide” fra sig, og du vil derefter hurtigt være up-to-date igen.

 

 

 

BDC_0928-1
BDC_0936-1
BDC_0939-1

ROSENBERGTEKNIKKEN/MINDFUL TOUCH ( RT/MT) (Bindevævsmassage)

Med disse teknikker kan jeg arbejde i dybden på kroppen, og med meget, meget lette tryk eller med blød aen på huden er det en yderst behagelig behandlingsform for klienten.

Når jeg bruger disse unikke behandlingsformer, arbejder jeg både i nervesystemet, musklerne og bindevævet. Især når jeg arbejder med MT, når jeg helt ned på kroppens celleniveau.

Både RT/MT kan give bedre kropsholdning, dine bevægelser kan blive mere graciøse, der kan forekomme øget fleksibilitet, og ikke mindst kan der blive en forbedret vejrtrækning eller blot en markant fornemmelse af velbehag.

Teknikken RT anvendes især på følgende steder på kroppen: triggerpunkter, akupunkturpunkter, meridianer samt ”akupunkturstriber”. Rosenbergteknikken er især god ved specifikke problematikker.

Teknikken MT anvender jeg, når jeg har en klient, som kan være meget sensitiv, da denne behandlingsform er meget nænsom og blød. Jeg trykker ikke, men gør ikke andet end bare at være med min hånd/hænder og lader dem glide på kroppens hud. Ved at give kroppen denne form for opmærksomhed (+ varmen fra mine hænder) reagerer kroppen i positiv retning. Klienten vil med tiden kunne mærke, at der sker noget også på et dybere lag i kroppen – det er som om, kroppen regenererer og fornyr sig.

RT/MT kan bruges som en enkeltstående behandling, men kan også med fordel kombineres med TT-Healing, Biodynamisk KST samt Energimassage.

Personligt bruger jeg den meget sammen med mine andre behandlinger og har god effekt med det.

Behandlingstiden er ca. 50-60 minutter

BDC_0923-1
BDC_0925-1

INDISK HOVEDMASSAGE (MED BIODYNAMISK TILGANG)

Denne unikke massage virker på et både fysisk, psykisk og energimæssigt niveau. De teknikker som bruges gør det muligt at afstresse hele kroppen og dens energisystem. Ved at massere hoved og skuldre balanceres energier i kroppen, og der opnås en generel følelse af afslapning.

Indisk Hovedmassage kan forbedre blodgennemstrømningen til hovedet og halsen, hvilket øger fordelingen af næringsstoffer og fremmer helbredelse af og velvære i hele kroppen.

Behandlingen udføres på den øvre ryg, over skuldrene, overarme, nakke, hovedbund og ansigt.  Er der problemer med muskelinfiltrationer samt myoser, så kan IHM være en rigtig god problemløser.

Indisk Hovedmassage behandler det hele menneske og hjælper med til at genoprette en tilstand af balance. Det opnås ved et miks af teknikker, som henholdsvis lindrer stress i kroppen, afslapper krop og sind samt forbedrer meridianbalancering.

Dertil kan der gives en hårbehandling med olie. Håret vil blive glansfuldt, hårets vitalitet styrkes og muligheden for færre grå hår vil kunne forekomme.

Bruges der Hot Stone & Cool Stone sammen med Indisk Hovedmassage, vil der opnås en langt dybere behandlingseffekt.

Behandlingstiden:

  1. Indisk Hovedmassage – ca. 50-60 min
  2. Indisk Hovedmassage + hårbehandling m/olie – ca. 60 min
  3. Indisk Hovedmassage + Hot/Cool Stone – ca. 60 min
  4. Indisk Hovedmassage + hårbehandling m/olie + Hot/Cool Stone – ca. 75 min

fjernhealing

Ved healing bruges en livsenergi som er universel, og heldigvis kender den ikke forskel på nær og fjern. Du kan med fordel modtage fjernhealingen hjemme hos dig selv.

Da jeg gerne vil have, at du får mest mulig ud af fjernhealingen, skal vi have aftalt det tidspunkt, der passer dig bedst, og du skal helst opholde dig et dejligt og roligt sted og eventuelt høre stille og rolig musik imens.

Jeg skal forinden have oplyst dit navn, din alder samt have et vellignende foto til rådighed, og endelig hvilke problemer du ønsker, jeg skal have mit fokus på. Dette kan sendes til mig på mail eller endnu bedre pr. brev, da du så har rørt ved papiret.

Varighed alt efter hvad vi aftaler, det kan det være fra 30 minutter.

Som noget nyt kan jeg lægge dig op i en imaginær healingskugle, hvor du efter eget valg kan ”ligge” i op til flere døgn og modtage healing fra mig. Jeg vil dagligt tilføre ny healingsenergi til dig, så din krop kan hele sig op stille og roligt over længere tid.

fjernhealing

BABY, BØRN & UNGE

Der kan bruges de samme behandlinger til denne gruppe som til de voksne – dog vil jeg her anbefale, hvad jeg synes kunne være det optimale for de forskellige grupper.

Baby: Her kan anbefales BKST, TT-HEALING, ROSENBERGTEKNIKKEN/MINDFUL TOUCH (her vil jeg helt bestemt anbefale MT), FJERNHEALING

Små børn: Her kan anbefales BKST, TT-HEALING, ROSENBERGTEKNIKKEN/MINDFUL TOUCH (her vil jeg helt bestemt anbefale MT), FJERNHEALING

Større børn: Her kan anbefales BKST, TT-HEALING, ROSENBERGTEKNIKKEN/MINDFUL TOUCH (her vil jeg helt bestemt anbefale MT), FJERNHEALING

Teenager: Her kan anbefales BKST, TT-HEALING, ROSENBERGTEKNIKKEN/MINDFUL TOUCH (her vil jeg helt bestemt anbefale MT), FJERNHEALING

Lad os tage en snak om, hvad dit barn kunne have brug for ved evt. problemer eller blot for velvære. Alle disse behandlinger kan med fordel bruges til at booste dit barns immunforsvar.

BDC_1501-1

hesteassisteret terapiforløb

Hesteassisteret terapi/coaching og guidning henvender sig til alle, der har mod på nytænkning og en oplevelse ud over det sædvanlige.

Det bedste arbejdsredskab, der findes, er de skønne heste. De vil på deres helt egen og unikke måde være med til at styrke, fremme og berige dig på en måde, du slet ikke kan forestille dig.

I samarbejdet mellem dig og hesten vil du plante det første af mange fremtidige livsfrø.

Ved at gå i et forløb hos mig vil du blive i stand til at kæmpe for dig selv og for alle de værdier, du står for.

Måske går du rundt i en ond cirkel af stress, angst, depression eller noget helt andet, og dit ønske vil være at finde tilbage til dine værdier og ikke mindst din glæde?

Du ved måske allerede, hvad dit nye kapitel skal dreje sig om, men du har blot svært ved at få omsat dine tanker til handling?

Så kunne et lille hesteassisteret forløb måske være lige noget for dig.

Ved hesteassisteret terapi kommer du fra hovedet og ned i maven, ind i hjertet og får kontakt med din krop –  den kerne, der betyder noget for dig, kommer du tættere på.

Jeg arbejder med nærvær, intuition og autenticitet. Alt dette er vigtigt, hvis du skal tage lederskab i dit eget liv.

Hestemenneske, nej det behøver du ikke at være, da du hverken skal op på hesten for at sidde eller ride, men du skal blot have mod på at åbne op. Du og jeg vil via hestens måde at arbejde terapeutisk på finde vej ind til din styrke, din kerne, ind til netop den, du er, og det du gerne vil.

Jeg arbejder med at skabe den tryghed, du har brug for, så jeg med hestens hjælp kan finde ind til der, hvor du har din styrke/kraft inde i dig.

Min vision er at give og formidle redskaber, som du kan bruge i din hverdag, så du kan finde din styrke og mærke dit værd.

BDC_3896-1
BDC_3900-1
BDC_3909-1